Vi har været så heldige i Grand at have to førsteårsstuderende fra Københavns Universitet inde og anmelde filmen ‘De 8 bjerge’. Signe læser Film- og medievidenskab, og Ebbe læser Italiensk sprog og kultur 🎥🇮🇹
Tilsammen har de skrevet denne (i vores mening!) meget flotte anmeldelse – læs selv med her:
Felix van Groeningen og Charlotte Vandermeerschs filmatisering af Paolo Cognettis ‘De 8 bjerge’ formår at iscenesætte livets største følelser uden at sætte dem i centrum.
Da unge Pietro møder den unge bjergdreng Bruno en sommer i Alperne, begynder et nyt liv for dem begge to. To vidt forskellige drenge finder et fælles perspektiv og en fælles kærlighed i bjergenes grandeur.
Vi følger Bruno og Pietro gennem livets tumulter i parallelle verdener over fire årtier, med hver deres bjerge at bestige. Hvor Bruno bliver på sit bjerg i Alperne, rejser Pietro ud for at søge nye højder, men de formår altid at finde hinanden igen. Filmen er en dragende kærlighedserklæring til livslange venskaber og bjergenes storslåede uendelighed, hvor livets trummerum, konflikter og hårdheder rinder ud i vinden, sneen og søen. Sat op mod Alpernes visuelt dramatiske miljø, bliver de utroligt store følelser filmen beskæftiger sig med, bløde og dvælende, uden at de mister alvor eller tyngde.
Pietro og Brunos betydning i det større billede bliver understreget af kameraets blik, der i ligeså høj grad centrerer bjergene og naturens gang som venskabet. Det er altså med stor succes at ‘De 8 Bjerge’ indfanger skønheden i venskabets stædighed under flygtige omstændigheder, underskønt indrammet af Alperne og deres vilde natur.
Det er værd at lægge mærke til nogle af de mere tekniske overvejelser, som former filmen. Eksempelvis valget af billedformat og komposition, som bringer bjergene endnu tættere på. Disse komponenter har stor betydning, især i forhold til hvordan de indkapsler naturen og alpernes rolle i historien. Ved at vælge det lidt smallere format får de storslåede sceniske billeder endnu større fylde end hvad de ville have haft med det efterhånden mere typiske bredformat.
Italien er et land med en fantastisk filmkultur, som ligger langt fra det Italien man ser i Hollywood og andre film. Her spiller landet hovedsageligt en birolle som enten kulisse til et romantisk getaway eller en solrig feriedestination. Der er mange andre roller Italien kan spille, hvad end det er de hårde kår i en slidt forstad til Napoli, eller de skiftende årstider i naturskønne alpeomgivelser.
‘De 8 bjerge’ var en anderledes vinkel, hvor Cognettis fortælling om isolerede relationer og søgen efter sig selv – for sig selv – kan harmonere med det ikke altid solrige, men smukke, nordligste Italien. Der var hverken store, lykkelige familier, kys og kram på gondoler eller køreture i aftensolen på lejede vespaer. Men det var Italien ligesom resten af Italien.
‘De 8 bjerge’ er en film og en historie der i den grad taler for sig selv og den formår at flytte publikum fra en mørk sal, ind i et smukt univers, hvor kompleksiteten fylder akkurat lige så lidt, som Bruno og Pietro fylder i bjergene.
Skrevet af Signe, førsteårsstuderende på Film- og Medievidenskab og Ebbe, førsteårsstuderende på Italiensk Sprog og Kultur.