Jeg vil bo i mit navn

SÆRVISNING ONSDAG DEN 10. APRIL KL. 17:30

Særvisning med forfatter og instruktør: Romanaktuelle Tomas Espedal skrev sig tidligt ind i bølgen af norske forfattere, der trækker autobiografiske elementer ind i deres bøger. Og mere til! I dokumentaren ’Jeg vil bo i mit navn’ kommer vi tæt på både forfatteren og mennesket – hvis man altså overhovedet kan dele de to ting. Instruktør og fotograf Lars Erlend Tubaas Øymo følger Espedal gennem livet og skrivningen, fra vandreture i de franske alper og rejser til Gran Canaria og Provence over møder med den aldrende far til besøg hjemme i skrivekælderen i Bergen. Med sin charme og sit vid er Espedal en taknemmelig rejsekammerat, og det føles som et privilegium at lytte til hans refleksioner over vandring, alderdom, sprog og død. ’Se smukt på livet,’ lød opfordringen fra Charles Baudelaire. Det motto tager både Espedal og hans instruktør til sig, for også billedsiden bidrager til værkets skønhed. Efter filmvisningen stiller forfatter og portrættør op til verbal boksning i biografen. NB: Billetter til film og debat koster 85 kr. Prisen for studerende (med gyldigt studiekort) er 50 kr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s