PREMIERE DEN 3. MAJ
Efter deres skilsmisse får Myriam og Antoine delt forældremyndighed over deres søn. 13-årige Julien bliver med ét gidsel for en jaloux og voldelig far og skjold for en terroriseret mor. Der er lavet mange fine film om børn i brudte ægteskaber, men ingen har som ‘Alt for min søn’ ramt durk ned i hverdagens terror og skildret angst og aggressioner med en sådan spænding og nerve. Uden at give køb på realismen bliver den hudløst spillede thriller en biografoplevelse, der har mere til fælles med Roman Polanskis ‘Chok’ end ‘Kramer mod Kramer’.