En Frygtelig Kvinde

Jeg havde faktisk virkelig ønsket, at jeg ville finde denne film sjov og som festlig satire. Men det gjorde jeg ikke – og så bekræfter jeg jo alle mulige menneskers fordomme om, at sure feminister ikke kan tåle at blive gjort grin med.

Komedie eller tragedie?

Men altså – jeg så den sammen med to lidt yngre venner. En (heteroseksuel) mand og en ditto kvinde, der virkelig ikke er en sur feminist. Min ven havde det ligesom mig – han brød sig heller ikke om filmen. Min veninde fandt den tragisk – ikke spor sjov. For lige at blive ved hende først: Hun har jo ret i, at det er tragisk, når nogle mennesker kommer så meget til kort i deres eget liv, at de er nødt til at manipulere med andre for at få plads. At vi er så dårlige til at indgå i ærlige forhandlinger med hinanden, at beskidte tricks bliver udvejen.

Bitch

Ja, Marie er en forfærdelig bitch, og Rasmus er en slapsvans <hvis jeg siger ja, får jeg nok sex>. At mange kvinder kan finde på at prøve at lave om på deres mænd, tror jeg i og for sig gerne – jeg har da selv forsøgt mig (uden held). Men at kvinder generelt er beregnende og mænd generelt nogle undertrykte stakler, der ikke siger fra, er ikke et billede, jeg genkender, selvom jeg kender eksempler på begge dele. Og på det omvendte.

L’Easy

I det hele taget forstår jeg ikke, at man ønsker at offergøre sig selv. Når kvinderne i disse måneder siger #metoo, handler det jo netop om at træde UD af offerrollen. Skal mænd nu overtage den? Det håber jeg virkelig ikke.

I øvrigt var en af reklamerne før filmen fra L’Easy. Det fik mig til at tænke på, om der er nogen mænd i hele verden, der synes, det er sjovt at se sit køn portrætteret som lallende idioter i reklame efter reklame, år efter år? Jeg hader de reklamer, men de må jo virke…

Som film betragtet

Min ven og jeg havde indvendinger mod ‘En Frygtelig Kvinde’ som filmisk værk. Vi fandt, at djævel-gørelsen af Marie (hun kigger et par gange ind i kameraet ligesom Spacey gør i House of Cards) er enten for lidt eller for meget. Enten burde det slet ikke have været der, eller også skulle det have været der mere – så vi måske kunne følge med i hendes tanker bag manipulationen af Rasmus. Og så hadede vi brugen af musik. Det er måske tænkt subtilt at lægge De Fire Årstider på (forholdets skiftende temperatur), men jeg blev KUN irriteret – hver gang. I modsætning til i ‘The Square‘, hvor musikken er både overraskende og vanvittigt effektfuld.

 

 

Men Amanda Collins video er sjov

Amanda Collin (der spiller den frygtelige kvinde) har lavet en ret sjov video om, hvordan du som kvinde kan undgå at blive en frygtelig kvinde. Den kan du passende se nu.

***

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.