James Baldwin er den berømte amerikanske forfatter, rigtigt mange af os ikke lige har fået læst. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er fordi, han var sort? For han var jo samtidig med en hel del amerikanske forfattere, som mange af os HAR læst?!
Jeg ved, at jeg ikke selv har fravalgt ham af den grund og kan heller ikke forestille mig, at nogle af mine venner har gjort det. Men vi har altså ikke fået stukket hans bøger op under næsen på samme måde som Tom Wolfe, John Steinbeck eller Allen Ginsberg fx.
Anyway, filmen er en dokumentar bygget over et ufærdigt manuskript, som Baldwin efterlod sig. Den er et stærkt dokument om racismen i Amerika, og et af de fine og effektive træk i filmen er, at den trækker tråde helt frem til vores tid, selvom Baldwin altså døde i 1987.
Den har tre berømte dødsfald som aksepunkter, Medgar Evers’, Malcolm X’ and Martin Luther King, Jr‘s. Jeg var ikke bekendt med Medgar Evers, men han var altså borgerretsaktivist ligesom de to andre, og også han blev myrdet af en hvid racist. Tænk, at sorte aktivister nærmest blev myrdet, fængslet eller truet til tavshed på samlebånd, uden at vi i Europa sådan rigtigt reagerede på det?!
Som hvis priviligeret dansker er der ikke sindssygt meget at stille op mod den institutionaliserede racisme i USA. Vi kan kæmpe mod den tiltagende racisme herhjemme, og så kan vi måske læse bøger og se film af/med folk, der har en mindre priviligeret indgang til verden, end vi selv har. Klogere har man altid lov at blive.
Skal du starte et sted, så prøv fx The Underground Railroad (om slavetiden) eller Americanah (om nutiden).
***
Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.