Kaurismäki, den lurendrejer

Det er snart længe siden, jeg første gang så forfilmen til ‘Lys i Mørket‘ af den skøre, lune og renhjertede finske instruktør Aki Kaurismäki, og lige siden har jeg glædet mig. Selv kender jeg bedst Kaurismäki for Leningrad Cowboys, som jeg dog ikke rigtigt kan huske som film. Til gengæld kan jeg huske bandet (læs selv ☝︎). Jeg læser mig til, at hans mest roste film er Manden uden Fortid. Der er klare paralleller mellem handlingerne i den film og den nye.

Tal om et originalt take på flygtningekrisen! Flygtningene er hverken skurke eller helte, men helt almindelige mennesker, der befinder sig i helt ualmindelige situationer. Sat op i mod de let karikerede finner, der alle ser ud, som om vi befandt os i 70’erne og opfører sig, som alle vore fordomme dikterer, at finner skal opføre sig. Vi er dog i nutiden, hvilket enkelte ting så som krigen i Syrien og mobiltelefoner minder os om.

mv5botu0yzdjowitntlizs00yjblltg5zwetowrjytfkymy4n2jjl2ltywdll2ltywdlxkeyxkfqcgdeqxvymja3nduxodk-_v1_sy1000_cr0014981000_al_Den ene hovedperson er en let anløben moden herre, der “starter forfra” på sit liv ved at købe en restaurant, hvor medarbejdere og inventar er nogenlunde lige bedagede og klar til udskiftning. Det er urkomisk, simpelthen. Den anden hovedperson er en yngre syrisk flygtning, der ad uransagelige veje er endt i Finland. Hvordan deres veje krydses og det forhold, de udvikler, skal du i biffen for at se, men jeg kan garantere, at det både er virkelig sjovt og virkelig rørende.

Jeg kan som hovedregel ikke lide sjove film, men denne her er sjov på lige præcis den måde, jeg ikke kan stå for. Og den er langt fra sjov hele tiden. Humor er godt, når det smøres tyndt ud, og der samtidig er mere og andet i filmen.

Der er en masse musik i filmen – det er der vist altid i Kaurismäkis film – og al musikken spilles af modne mænd. De spiller allesammen “rigtigt”, og faktisk kunne jeg ret godt lide den melankolske blanding af viser og blues, de forskellige gademusikanter og værtshusbands diverterer med.

Nu har du en enestestående mulighed for at komme på arbejde og henkastet sige, “jeg så en finsk film i Grand i går. Den var af den berømte sølvbjørnvindende instruktør Kaurismäki.” Du kan lige øve dig lidt på navnet først. Wikipedia tilbyder udtalehjælp.

Gør det nu! Hvis du har børn, skal du snart tvangsindlægges til Cars. Igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s