Babett bander eftertrykkeligt på to sprog

Jeg er igen kedelig og er enig med anmelderne. Det her er Erin Brockovich på fransk med en lidt ældre, lidt mere påklædt kvinde og noget højere intellektuelle forventninger til publikum. Vi hører virkelig meget om forskellige lægetekniske termer – instruktøren vil have, at vi forstår, hvad der er på spil! Til gengæld er filmen fuldstændig blottet for romantik!

Det er vildt, at ‘Kvinden fra Brest’ faktisk lægger sig meget tæt op ad en sand historie. Jeg kan ikke ret godt lide, når konspirationsteoretikernes vilde beskyldninger om medicinalindustriens griskhed viser sig at være sande!

Sidse Babett er knuselskelig og sindssygt irriterende i hovedrollen som lægen, der bare ikke vil finde sig i, at hendes patienter dør en unødvendig lægeordineret død, fordi de så gerne vil tabe sig. Hun maser på og maser på, længe efter at de fleste af os ville have givet op. Hendes mand og dejlige børneflok bakker hende 100% op – og hvor er det skønt at se. Debatten i Danmark pt handler så meget om, hvordan de stakkels mænd får nosserne knust af de fremadstormende karrierekvinder. Men den her mand formår at holde sammen på familien, ikke være jaloux, ikke blive bitter over, at hun ikke har lagt mærke til, at han har fået nye briller, etc. etc. helt uden at miste sin mandighed.

Sidse Babetts fransk er virkelig godt, men selvfølgelig med dansk accent. Så i filmen lader man hende bare komme fra Danmark, men – underforstået – hun har boet i Frankrig i mange år. Hun har dog alligevel ikke boet i Frankrig så mange år, at hun ikke, når hun bliver rigtig desperat, begynder at bande på dansk. Et sted virker det som om, det ikke er med vilje, men som om instruktøren har ladet scenen blive, fordi det virker så godt. Et andet sted er det nok mere bevidst. Men sjovt er det som dansker!

Noget andet, som flere anmeldere også hæfter sig ved, er de parisiske myndigheder og medicinalvirksomheders knusende foragt for disse læger og forskere fra Brest. Vi er nærmest ude i noget Molbo-agtigt. Den måde en af de slemme mænd får sagt “le professeur de Brest”, fyldt med foragt, føles som en våd klud i ansigtet. Jeg oplever ikke, at vi i Danmark har den grad af foragt for professionelle fra andre dele af landet! Men okay, det intellektuelle snobberi i Frankrig er så også ret vildt – måske endda værre end det britiske?

Kan du lide Sidse Babett, kan du lide franske film, har du et horn i siden på medicinalindustrien, så er det her filmen for dig.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s