Jeg er vild med Julian Barnes, meget ofte ret begejstret for britiske litterære filmatiseringer og i det hele taget ret glad for film af den lidt langsomme type. Og så var hovedpersonerne ikke bare på min egen alder MEN ENDDA ÆLDRE!!! Så jeg var en happy camper i Grand forleden til ‘Når Noget Slutter‘.

Jeg læste romanen for nogle år siden, og det er ikke en bog, man sådan lige glemmer. Den har fat i nogle vigtige temaer, bl.a. hvordan vi er alt for gode til at lyve for os selv, og hvordan vi, uden egentlig at være særligt bevidste om det, lyver eller snarere fortier vigtige ting fra vores fortid for os selv og vores nærmeste. Den slags kommer tilbage og bider en i r****!

Min favoritkarakter i filmen er hovedpersonens ex-hustru, dommeren Margaret, fremragende spillet af Harriet Walter, som vi kender fra en lang række film og TV-serier. Hun er så skøn og omsorgsfuld over for hovedpersonen, hendes ex-mand Tony (Jim Broadbent – lige nu aktuel i GoT7), uden på noget tidspunkt at nedgøre ham. Hun bliver sur på ham, ja, men hendes kærlighed til ham er tydelig, og det er da også hende, der får skubbet ham hen imod nogle erkendelser, der gør ham til et bedre menneske og derfor samtidig gør ham til et gladere menneske. Symboliseret elegant ved hans jævnlige møder med postbudet. Få ting er så afslørende om en persons karakter som deres omgang med folk, der er under dem selv i samfundets hierarki!

Jeg havde en ung veninde med i biografen, og jeg tror ærligt talt, at hun kedede sig lidt. Ældre menneskers fortrydelser over ungdommens ondskabsfuldheder forekommer nok ret trivielle, når man selv er ung. Men hun tog det pænt 😉

Filmens instruktør, indiske Ritesh Batra, er født i 1979, så man skulle ikke tro, at handlingen ville appellere til ham. Men det må den jo have gjort!

***

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.