2. verdenskrig igen igen. Denne gang set fra et flygtningeperspektiv. Helt almindelige mennesker, sådan nogle der ikke engang har gjort sig “skyldige” i at være jøder… Indbyggerne i en lille fransk landsby flygter, da tyskerne nærmere sig. Filmen er opbygget på traditionel vis som alle andre klassiske franske dramaer med et stænk af humor – her bl.a. i form af en gås. Filmen er fra 2015, det vides ikke, hvorfor den først har dansk premiere nu.
Filmen handler om en far og hans søn, der som så mange andre flygtninge bliver væk fra hinanden i krigens tumult. Det hele er en smule endimensionelt og karaktererne mangler dybde. Men både faren, August Diehl (der taler tre sprog i filmen!) og sønnen, den vidunderligt fregnede Joshio Marlon, er troværdige nok.
Min fornemmelse var, at filmens instruktør, Christian Carion, bare har haft én eneste ting på hjerte:
DET KUNNE HAVE VÆRET DIG!!!!!!!
Filmen skriger simpelthen ud til biografgængerne, at de skal huske, at de flygtninge, der lige nu risikerer livet på Middelhavet eller sidder i lejre i Europa og Mellemøsten, også er flygtet fra et hjem og en helt almindelig hverdag og ikke ønsker noget højere end at komme hjem igen og fortsætte deres liv og virke. Ondt i hjertet får man i hvert fald!
Musikken er af Ennio Morricone.
***
Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.
GRAND TEATRETS BLOG 