VISES PÅ CPH:DOX
Det her er en kærlighedshistorie. Kærlighed imellem 2 mennesker, kærlighed til et alkoholmisbrug og spørgsmålet om hvorvidt kærlighed er nok til at sige farvel til en af de 2 ting. Siden danske Magnus kom hjem fra at sine udsendelser i Irak og Afghanistan er hans alkoholmisbrug eskaleret år for år. Han kom hjem med PTSD og en skjult vrede, der kommer frem når han drikker. Magnus bor i en lille lejlighed med sin kæreste Katharina, der lider under hans drikkeri og humørsvingninger. Men Katharina er samtidig stålfast besluttet på at hjælpe Magnus ud af hans alkoholisme, og sammen med hans forældre planlægger hun at stille ham et ultimatum: Enten holder han op med at drikke, eller også mister han kontakten med hende.
SOCIAL: