Néné i La La Land

Jeg hører til dem, der svarer NEJ, når jeg bliver spurgt, om jeg kan lide musicals. Men i virkeligheden er det jo kun en bestemt slags musicals, jeg ikke kan lide. Jeg elskede fx alle musicalfilmene herunder – og mange flere:

Har du set et par af klippene? For det burde du. Den helt ufattelig talentfulde Damien Chazelle må have set dem alle og mange flere, for han stjæler med arme og ben, men ALT hvad han stjæler, forbedrer eller fornyer han. Et enkelt eksempel er åbningsscenen på en tilproppet motorvej i LA, hvor folk hopper ud af bilerne og synger og danser. Men den er så godt tænkt, for dels er der folk i alle farver og former – fx danser en latino mand med en sort kvinde – dels har han inkluderet skateboards, trickcykler og parkour i dansen.

I løbet af “La La Land” ses alle tricks i filmbogen brugt, og jeg sad nærmest og hoppede i sædet af fryd! Selvfølgelig er både Ryan Gosling og Emma Stone fantastiske – de både spiller, synger og danser, så det er en fryd for øje og øre. Et saligt smil bredte sig på mit ansigt og var knap til at få væk bagefter. Havde jeg kunnet købe soundtracket i forhallen, havde jeg gjort det (jeg har det anstrengt med iTunes).

Sangene er skønne, især denne:

Og for at det ikke skal være løgn, så har filmen også et budskab, der går ud over det ret banale, du skal følge dine drømme. Feministen her ku’ godt lide det. Men døm selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s