PREMIERE DEN 6. APRIL
Asghar Farhadis opfølger til Oscar-vinderen ‘Nader og Simin – en separation’ fra 2011 og senest ‘Fortiden’, der vandt en jurypris i Cannes i 2013, har taget sin titel fra Arthur Miller-stykket ‘Death of a Salesman’. Filmen handler om et skuespillerpar, spillet af de faste Farhadi-aktører Shahab Hosseini og Taraneh Alidoosti, der optræder med netop Millers Pulitzer-prisvindende stykke fra 1949. Imens begynder deres parforhold dog at knirke i takt med det tragiske drama, som de opfører på scenen. Filmen er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film i år, hvor den bl.a. skal konkurrere med ‘Min far Toni Erdmann’, den svenske ‘En mand der hedder Ove’ og den danske ‘Under sandet’.
TRAILER:
KLIP FRA FILMEN: