Af Néné Labeet

Denne film fortjener for alvor betegnelsen “intellektuel”. Så er du advaret. Den bygger på romanen af samme navn af en af de amerikanske forfattere, der har givet indtil flere seriøse bud på den såkaldte “great American novel”, nemlig Philip Roth. Roth hører til i den mere dystopiske ende af spektret, når det gælder nulevende amerikanske forfattere. Han viser os altid de umulige valg, vi bliver stillet over for i tilværelsen og tilbyder ingen vej ud. “Åh nej,” tænker du, “det lyder da helt vildt deprimerende.” Og ja, det er det også. Men det er også godt!

Eksistentielle spørgsmål

Mange eksistentielle diskussioner tages her, på flere forskellige niveauer. Fx. er en samtale, vores unge hovedperson har med sin mor til sidst i filmen, meget signifikant men helt uden “svære ord”.

Og helt uden for nummer er filmens centrale scene, hvor Marcus er kaldt ind på rektors kontor. Rektor spilles isnende begavet af Tracy Letts, der er fuldstændig perfekt til rollen. Se klip og diskussion af scenen herunder. Det er guld!

En anden meget intellektuel scene foregår i klasseværelset, hvor Marcus diskuterer den amerikanske puritanisme med læreren. Altid en særligt anstrengt situation, når eleven er langt klogere end læreren.

I det hele taget kan unge Marcus lære os meget om, hvordan man argumenterer uden at bruge ad hominem-argumenter. Måske kan de begynde at undervise i det på gymnasierne?

Assimilation?

Marcus er (ikke troende) jøde fra et jødisk arbejderklassehjem. De Roth-bøger, jeg har læst, har ofte jødedom som et centralt tema. Det gælder fx også en af de seneste romaner, jeg har læst, Jonathan Safran Foers Her er Jeg. Men jødiskhed kan snildt udskiftes med generel “anderledeshed”. Anderledes kan man jo være på mange måder – man kan være LGBT, man kan være muslim i et “kristent” samfund, man kan være mørk i et hvidt samfund, man kan tilhøre den udskældte intellektuelle elite, osv. osv.  Det handler mest af alt om det omkringliggende samfunds snærende krav til, at du skal assimilere dig, når det du helst vil nøjes med er at integrere dig.

På et tidspunkt citeres Benjamin Franklin for følgende: Democracy is two wolves and a lamb voting about what to have for lunch… Det er dog næppe Benjamin Franklin, der har sagt det, men pyt nu med det – det siger en del om filmens og bogens dystopiske tone.

Moralsk kompas

Får du ikke set filmen, så er her en kortfilm om at få rettet op på sit moralske kompas:

Ser du filmen, så LÆG MÆRKE TIL TAPETET!

***

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.