PREMIERE DEN 12. JANUAR 2017
Det er dyrt at blive skilt, men der findes en billigere løsning… En stjerneparade af danske skuespillere som Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Mia Lyhne og Lene Maria Christensen fører an i Ole Bornedals nye forrygende danske komedie om parforholdets grumme bagside. De to håndværker-venner Ib og Edward er kørt sur i deres livløse ægteskaber og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt. Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem. Men de har undervurderet deres koner, og det bliver starten på en vanvittig rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk og rædsel får smagt deres egen medicin og ligeledes får en lejemorder på nakken…