Little Men

Den tætte lille film “Little Men” er først og fremmest et portræt af to teenagedrenge, Tony og Jake, der bliver konfronteret med konsekvenserne af de voksnes beslutninger. Faktisk slet ikke ulig sidste uges premierefilm om teenagepigen Rosemari. Dermed holder sammenligningen dog også op, for dette dilemma handler om, hvad de voksne beslutter NU, i historien om Rosemari handlede det om konsekvenser af voksnes beslutninger for længe siden.

Brooklyn

Fortællingen foregår i Brooklyn, NY, en bydel, der oplever lidt samme type gentrification som vores Vesterbro. Her er et interview med begge de unge skuespillere fra The New Yorker, hvor de bl.a. taler om netop det. Denne gentrification er afgørende for udviklingen af handlingen. Men det vigtigste i denne film er altså udviklingen i de to drenges venskab. Den ene har hele tiden manglet den anden i sit liv, og omvendt, de vidste det bare ikke, før de blev naboer. Nu smelter de til gengæld næsten sammen på den måde, som kun nye teen-venner kan. Der er flere scener, hvor man som teenforælder eller forældre, der nogensinde har haft en teen, tænker, “Åh, ja, sådan er det.”

Fatter/fatter ikke

Det veksler mellem de øjeblikke, hvor man som mor/far må se sig fuldstændig gennemskuet af sit kloge barn, og andre øjeblikke, hvor de bare slet ikke fatter, hvad man taler om!

De to unge skuespillere er fantastiske – der er fx. en scene, hvor Tony er til skuespil-undervisning, og hvor han bare giver den ellers glimrende lærer fuldstændig baghjul. Og scener, hvor vi følger Jakes minespil helt tæt, mens han forsøger at forstå verden omkring sig.

Børn og unge skal udfordres

Endnu en gang er her en film, der bør ses af helt unge, evt. i følgeskab med deres forældre. Det er dejligt for biografer, boghandlere, teatre med flere, at der findes så mange af os relativt købedygtige, modne mennesker, og godt, at der nu også bliver lavet film om os, men åh, gid de yngre generationer også ville tænke biografen med – og ikke kun til teen-blockbusters – når de planlægger samvær med deres store børn. Jeg kan ikke tælle de gange, hvor jeg har haft min teen med i biografen, og han har været den eneste. Vel at mærke til film, som han syntes godt om.

Det er ikke synd for børn at blive udfordret intellektuelt, det er sundt!