Den alvorsfulde leg

Filmen har først premiere i Danmark den 15. december. Jeg foreslår, at du køber billet til dig selv og din elskede allerede nu, så I kan få en friaften sammen der midt i hektiske december og opleve denne utroligt smukke kærlighedsfortælling. Du behøver ikke tage mit ord for det, Berlingskes udsendte ved Berlin Filmfestivalen var også vild med den (scroll langt ned).

Forført

Jeg følte mig forført, men er i tvivl, om jeg blev forført af filmen eller af værket bag. Men mon ikke, det var den vellykkede kombination, der gjorde det? Værket bag er romanen Den Alvorsfulde Leg fra 1912 af Hjalmar Söderberg, en svensk forfatter, som ifølge filmens instruktør Pernilla August, er kendt, læst og elsket af næsten alle svenskere. Jeg kendte godt navnet og havde hørt om romanen, men så ophørte mit kendskab desværre. Jeg læser mig nu til, at han havde tætte danske bånd og boede her i en årrække. Og han er bedstefar til Henrik og Helle Stangerup! Derfor meget passende, at en svensker har instrueret baseret på manus af en dansker, Lone Scherfig.

Poesi

Filmen er poesi på lærredet, fremført af virkeligt gode skuespillere i den smukkeste, helt enkle scenografi. Jeg tænkte på Thomas Mann, på Strindberg og på Bergmann, mens jeg svømmede hen i biografsædet (visning under Cphpix). Kammerspil, kæmpe drama uden sværdslag, store, svære følelser. Og nul honningsødme! At jeg så tillige har en faible for perioden, hvor bogen er skrevet og filmen foregår (den starter i 1901), samt er håbløst svedofil (jeg har næsten opfundet ordet, selv tak), bidrog jo bare til fornøjelsen.

En favorit

Filmen bliver kun bedre af, at Michael Nyquist medvirker i en stor og vigtig birolle.