David Trads har set Jacob Holdt-filmen

Af David Trads

Engang i slut-1980erne – det var efter, at jeg selv havde boet i USA første gang – tog jeg til Aalborg for at se et foredrag, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig:

Det var ‘Amerikanske Billeder’ med Jacob Holdt – og det var simpelthen rystende at komme helt ind under huden på bunden af det amerikanske samfund. Føle den racisme, der plagede – og desværre fortsat plager – landet.

Jacob, som i dag er en god ven, åbnede mit sind for et andet Amerika, som jeg ganske enkelt ikke kendte dengang. Hans bog – osse kaldet ‘Amerikanske Billeder’ – er et mesterværk, som jeg ofte fortsat bladrer og læser i.

I går var jeg så til premiere på Niels-Ole Rasmussens film om Jacobs liv – og det var en fremragende film. Vi kommer hudløst ærligt så tæt på Jacob og hans kamp for en bedre verden.

‘Jeg siger altid ja,’ siger Jacob et sted i filmen – og det er jo derfor, at han som dokumentarist og historiefortæller kommer så meget tættere på end alle os andre. Han søger derhen, hvor det gør ondt. Og han blir ved. Kommer igen og igen. Aldrig overflade. Altid dybde.

Skynd dig at købe billet til filmen. Du vil elske den – og du vil sikkert osse som mig komme til at holde endnu mere af fantastiske Jacob.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s