Af Kim Foss

For filmindkøberne er verdens ældste filmfestival for længst sejlet agterud af Toronto, men Venedig har stadig nogle helt særlig muskler at spille med. Tre år i træk har man haft verdenspremiere på den senere Oscar-vinder (i år var det ’Spotlight’, som havde premiere på sidste års festival), og de amerikanske studier har virkelig fået øjnene op for lagunebyens potentiale på glamour-fronten. Paparazzi’en er ikke uden grund en italiensk opfindelse, og fotograferne kom på arbejde helt fra start. Emma Stone, som sammen med Ryan Gosling synger og danser sig gennem filmens kærlighedshistorie, charmerede alt og alle – og ikke kun fra det store lærred. ’La La Land’ er allerede sat til dansk premiere til februar, så Oscar-banen er kridtet op.

Udover et stadigt stærkere amerikaner-tække er Venedig levereringsdygtig i den nok mest esoteriske programlægning af alle de store A-festivaler. Man skyr ikke værker i kategorien ’se-maling-tørre-på-væggen’, og genrefilmen må også lege med. Nicolas Winding Refn og den italiensk giallo-maestro Dario Argento indledte således med en særvisning af George Romeros klassiker ’Dawn of the Dead’ her i weekenden.

I en helt anden ende af spektret havde Andreas Dalsgaard æren af at åbne sideprogrammet Venice Days med den stærke Syrien-dokumentar ’The War Show’ (DOXBIO sætter den op til oktober), og på lidoen promenerede Joshua Oppenheimer relativt uforstyrret arm i arm med Laurie Anderson (de sidder begge i juryen).

I biografsalene – en ny, Sala Giardino, er kommet til – fortsatte Ulrich Seidl sin afklædning af midaldrende hvide mænd (og kvinder) i storvildtjæger-dokuen ’Safari’ (den kommer også til Danmark), mens Paolo Sorrentino slog gækken løs i den anti-klerikale ’The Young Pope’ med Jude Law som Vatikanets øverste chef. Værket er produceret af HBO, så det rammer højst biograflærredet ved en event eller to.

En tredjedel inde i programmet er det især Tom Fords Hitchcock’ske ’Nocturnal Animals’ og François Ozons ’Frantz’ (se trailer her), der har gjort indtryk, og det sidste glæder vi os ekstra over, for den har vi selv købt hjem til dansk distribution. Den overvejende sort-hvide film udspiller sig i 1919 – umiddelbart efter Første Verdenskrig – og er på både tysk og fransk. Vi forventer at premieresætte den til næste år – med mulighed for sneaks på både Franske Film Mandage og Tyske Filmdage. Den kvalificerer til begge, og tager den ikke Guldløven i weekenden, så vil vi gerne indstille den til brobyggerprisen…