Fritz Bauer – En fjende af staten hedder filmen. Og så skulle man jo tro, at Fritz Bauer – når vi tilføjer, at filmen foregår i slut-50’erne – var en ond nazist eller kommunist. Men det var han ikke. Han var en hjemvendt jødisk jurist, der blev udnævnt til statsadvokat, og hvis fornemste opgave det var at bringe krigsforbryderne fra det foregående årti for retten. Eller – sådan skulle det se ud. I lighed med Tavshedens Labyrint fra 2014 viser denne film, hvor svært det var at få skudt det helt nødvendige retsopgør ordentligt i gang. Og hvor vanvittig vigtigt det var, at det var tyskerne selv, der gjorde det, i Tyskland!

Når man læser om Fritz Bauer på Wikipedia, bliver det tydeligt, hvor tæt på virkeligheden denne film er. Dog er et helt centralt tema i filmen, Bauers angivelige homoseksualitet og hans nærmeste medarbejders fald pga samme, ikke baseret på virkeligheden. Der var altid rygter om Bauers homoseksualitet, men den helt centrale bifigur, Karl Angermann, der falder for en mandlig prostitueret, er fiktiv. Selvfølgelig bruges dette imod denne dynamiske duo af magthaverne i et heldigvis forgæves forsøg på at forhindre retsopgøret i at finde sted.

Det er faldet nogen for brystet, læser jeg mig til, at fokus således flyttes fra Bauers kamp mod regering og kolleger til homoseksuelles rettigheder. Men altså, filmen fortæller om §175 i (vest)tysk lov, der kriminaliserede homoseksuel aktivitet helt frem til 1994!!!! Det synes jeg for det første er vigtigt, for det andet synes jeg ikke, det dækker for Bauers heroiske kamp mod den stadigt iboende nazisme i toppen af den tyske kransekage helt frem til 60’erne.

Hvis man ikke fik set ‘Tavshedens Labyrint’, som nævnes herover, kan det anbefales at se denne film først, og så Labyrinten bagefter. De kaster begge et vigtigt og nødvendigt blik på noget, vi godt kan lide at glemme.

***

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.