PREMIERE DEN 7. SEPTEMBER
Insekter som mad er et af tidens hotte samtaleemner. Især efter at FN anbefalede insekter som en af fremtidens ressourcer i bekæmpelsen af sult i verden. Kokke og gastronomer har sat fokus på insekternes smag, miljøforkæmpere på deres mini¬male økologiske belastning og folkesundhedsforskere på deres ernæringsmæssige fordele. Det kunne se ud som om, at insekter er den nye superfood og løsningen på de globale fødevare-udfordringer. I tre år har et hold af kokke og forskere fra Nordic Food Lab rejst verden rundt på et gastronomisk eventyr for at lære af de to milliarder mennesker, der allerede spiser insekter, og betragter termitdronninger, honningmyrer, giftige gedehamser og lang- hornede græshopper som delikatesser. Gastronomernes og forskernes oplevelser og erfaringer rejser mange store spørgsmål. For hvis industrielt fremstillede insekter bliver normen, vil de så være lige så appetitlige og gavnlige som dem fra bæredygtige økosystemer og køkkener rundt om i verden? Og kan vi nogensinde forandre forbrugerens syn på insekter i den vestlige verden?