Når man sidder og ser den her film, bliver man skiftevis glad i låget og sk*** deprimeret. Glad i låget, fordi SÅ svært er det altså heller ikke at gøre noget ved den skrækkelige tilstand, vores klode er i. Og deprimeret fordi der alligevel er så mange og så meget, der stritter imod, at vi gør noget!

Filmen anlægger det perspektiv, at den ikke vil fortælle os, hvor galt det står til, for det ved vi jo allerede. Men i stedet fortælle os, hvad vi selv kan gøre for at ændre på det. Ikke senere, ikke på valgdagen, men nu. Eller i det mindste I MORGEN. Den er beslægtet med Michael Moores “Where to Invade Next“, men ikke nær så bombastisk. Dog har de to film nærmest identiske afsnit om uddannelse – nemlig besøg i Finland! Og selvfølgelig fokuserer denne film mest på miljøet, hvor Moores film er mere politisk orienteret. I “I Morgen”‘s afsnit om økonomi fokuseres der meget på fænomenet lokal valuta, som jeg slet ikke vidste var så udbredt. Det sjove ved det er, at det har en ret bred appel i lokalsamfund og altså ikke er et “øko-hippie”-fænomen. Se fx her, hvordan de har gjort det i Bristol.

Vi besøger også København, og borgmester Kabell bliver interviewet om København som cykelby og som forgænger-by for bæredygtig energi.

Filmen hænger fint sammen på tværs af de fem temaer, som de har valgt at dele verdens problemer op i. De to franskmænd rejser rundt på kloden og opsøger løsninger – vi hører både kloge m/k’er forklare, men ser først og fremmest diverse teorier udmøntet i praksis med jord under neglene.

Filmens lydspor skal lige have et par ord med på vejen. Det er den svenske kunstner Fredrika Stahl, der har stået for det, og det er godt.

Mod slutningen af filmen synger Rufus Wainwright Everybody Knows. Oh, det er skønt!