Mit kendskab til Sydamerika er pinligt begrænset. Det nærmeste, jeg nogensinde har været på Sydamerika, er Costa Rica.

Jeg har dog læst en håndfuld sydamerikanske forfattere, som betød en del for min litterære udvikling som ung. Jeg nævner i flæng, Garcia Marquez, Vargas Llosa, Allende, Borges, Neruda. Jeg har også læst en bog af Paulo Coelho, men da jeg ikke kunne fordrage den, så tæller den ikke…

Bogen, som denne film MÅ være inspireret af, Joseph Conrads Mørkets Hjerte, fik jeg til gengæld først læst meget senere i livet. Den er læst på en eftermiddag, til gengæld glemmer man den aldrig! Vil man læse den på originalsproget, kan den downloades gratis her.

Mørkets Hjerte (fra 1899) var i mit hoved gennem hele ‘Slangens Favntag’. At filmen så oven i købet er i sort/hvid gør ikke den følelse mindre. Det sort/hvide har en mærkværdig effekt ved både at gøre junglen mere uhyggelig, men også ved at fremhæve visse ting og sløre andre. I åbningsscenen, fx., hvor (tror jeg da) en slange føder flere slanger, er jeg sikker på, vi langt tydeligere kunne se, hvad der foregik, hvis filmen havde været i farver. Men sløringen har jo netop den effekt, at vi ikke helt forstår, hvad der foregår. På den måde kan vi sætte os i filmens to hovedpersoners sted, når de sejler ned ad Amazonas og ind i mørkets hjerte med 40 års mellemrum.

Hvis du nu tænker, “hvor har jeg hørt om noget lignende før?”, og jeg så siger Dommedag Nu, så tænker du, “Nåh ja”, og så siger jeg: “Ja, den var også bygget over Mørkets Hjerte.” I øvrigt synes jeg ikke, de to film minder om hinanden.

Handlingen i filmen og de to hovedpersoners motiver for at rejse ind i junglen vil jeg ikke fortælle om, det kan man læse om alle mulige andre steder. Filmens producenter har udgivet en række klip, interviews med mere som gratis (lovlige) torrents for dem, der vil vide mere. De kan hentes her.

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.