Slangens favntag

Prisbelønnet og Oscar-nomineret

’Slangens favntag’ er tredje spillefilm fra den colombianske instruktør Ciro Guerra (’Djævlens Trækspil’). Filmen er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film sammen med blandt andre ’Son of Saul’ og danske ’Krigen’. Derudover vandt ’Slangens favntag’ hovedprisen i Quinzaine des Réalisateurs-programmet (Directors’ Fortnight) på Cannes Film Festival i 2015.

Resumé

’Slangens favntag’ tager sin begyndelse i 1904, hvor den tyske opdagelsesrejsende Theo har begivet sig ind i den amazoniske jungle for at finde shamanen Karamakate. Theo er overbevist om, at Karamakate kan hjælpe ham med at finde den hellige Yakruna-plante, hvis helende kræfter den alvorligt syge Theo desperat har brug for.

36 år senere, i 1940, rejser den amerikanske opdagelsesrejsende Richard Evans i Theos fodspor. Han leder ligeledes efter Yakruna-planten og bruger Theos rejsebeskrivelser som kompas. Både junglen og Karamakate, som Evans opsøger, har dog forandret sig betragteligt over de tre forgangne årtier og kolonialismen har efterladt sig grimme spor.

Hyldest til tabte kulturer

’Slangens favntag’ er en hyldest til de samfund og kulturer, der gennem årene er gået tabt i Colombias jungle. Samtidig er filmen en vild og gruopvækkende rejse ind i kolonialismens mørke hjerte, ikke ulig Joseph Conrads imperialismekritiske bøger. ’Slangens favntag’ er, som en moderne udgave af Werner Herzogs ’Fitzcarraldo’, optaget on location i Amazonas’ jungle. Det frodige junglelandskab fremstår således i storslåede, knitrende skarpe sort-hvide billeder, som ulmer af mørke og uro under deres smukke overflade.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s