Af Néné La Beet

Min kærlighedsaffære med Japan begyndte for ikke alt for mange år siden. Indtil da var det bare et mærkeligt land langt borte, der havde leveret sushi til min hverdag. Min første øjenåbner var nok Murakami, som for så mange andre. Den første jeg læste var Trækopfuglens Krønike. Den syntes jeg bare var mærkelig, jeg blev ikke grebet af den. Men så nogle år senere læste jeg Kafka på Stranden og kort tid derefter 1Q84, hvor jeg slet ikke kunne vente på de danske oversættelser, men købte den engelske udgave, som jeg simpelthen slugte!

Et andet væsentligt bidrag til kærlighedsaffæren er filmmageren Miyazaki, hvis poetiske tegnefilm transcenderer genrer og som appellerer mindst lige så meget til voksne som til børn. Jeg tror, jeg har en Totoro-figur i hvert rum i min lejlighed!

Endelig er der den kunstneriske retning, om man vil, der kaldes japonisme. På Designmuseum Danmark kan man se en ganske fremragende udstilling kaldet Learning from Japan, der giver en fin introduktion til begrebet. Men kort fortalt handler det om, at japansk kunst og kunsthåndværk var næsten helt ukendt for omverdenen, indtil landet åbnede op midt i det 19. århundrede. Fra da af kan man se stærk japansk indflydelse på kunst og kunsthåndværk overalt i Europa. Det kan man læse om på den mest charmerende vis i en bog, der hedder Haren med de Ravgule Øjne.

Behøver du så være lige så forelsket i Japan, som jeg er, for at synes godt om ‘Månen over Kirsebærtræerne‘? Eller være grebet af litteratur eller tegnefilm? Nej, slet ikke, men det hjælper. Filmen, der hedder ‘Sweet Red Bean Paste’ på engelsk, handler om en træt og ulykkelig mand, der lever af at sælge de såkaldte dorayaki, en slags klapsammenpandekager med sød bønnemos i, til skolebørn og husmødre fra en lillebitte hjørnebutik. Hver dag kommer en skolepige ind og spiser en og får de mislykkede med hjem. Og en dag kommer så en ældre dame med misdannede hænder og ændrer livet for dem alle tre. Klassisk fortælling, lavmælt fortalt. Jeg var grebet fra først til sidst.

 

Læs også: Néné går i Grand: Where to Invade Next.

Néné er fast gæste-blogger på Grand-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.