Af Kim Foss i Berlin

Når Berlinalen starter, er det på med distributionshatten. Vi køber gerne rettigheder til mindst et par film dernede, men i år er vi gået forholdsvis forsigtigt til værks. Gianfranco Rosis ’Fire at Sea’ ligger foreløbig alene i indkøbskurven, men det er så også ok. Den italienske dokumentar – optaget over et år på Lampedusa – er ikke kun god. Den er vigtig. Filmen handler om hverdagen blandt italienerne på Middelhavsøen. Og så handler den (naturligvis) om de tusindvis af flygtninge, som lander på øen – i enhver forfatning. Sjældent har vi været så hårrejsende tæt på. Vi forventer dansk biografpremiere til efteråret. Og krydser fingre for en Guldbjørn i weekenden.

Andre stærke følelses-film (der er ikke noget bedre end at græde i biografen!): Ira Sachs’ ’Little Men’ om at blive voksen (også selv om man allerede er voksen) og tyske ’24 Wochen’ om de etiske dilemmaer forbundet med en abort. Med rigtige læger og sygeplejersker i rollerne. Efter visningen bad min ledsager om 10 minutters time out til at hyle ud.

Yderligere et par highlights: Festivalens bedste mad for dem, der stadig er i byen (et fåtal, filmsælgere og indkøbere er allerede på vej hjem) eller som skal derned ved anden lejlighed: Filmproducent Peter Rommels lille nebengesjæft ’Cevicheria’ i Dresdener Strasse vis-a-vis Babylon-biografen (den i Kreuzberg, altså). Og den ’hemmelige’ Cantina bag baren i den ’hemmelige’ klub Tausend. Her serverer man i øvrigt også Ceviche. I et noget højere prisleje.

Bedste nye navn på sælgerscenen: Loco Films. Her er det CEO Laurent Danielou.

Bedste biograf: Hackesche Höfe, hvor man viser film i originalversion (med undertekster i stedet for synkronisering).

Bedste transportmiddel: Cykel (pas på tyven).

Bedste location: Meistersaal i Köthener Strasse, hvor Det Danske Filminstitut plejer at holde sin årlige reception. I sin tid hed det Hansa Studios by the Wall. Det var her Bowie indspillede ’Low’ og ’Heroes’.

Bedste topmøde: Clooney og Merkel.