Af Kim Foss
Bangkok har dobbelt så mange indbyggere som Danmark, men ikke så mange biografer, at det gør noget. Og slet ikke for de kunstneriske film. Men Lido på Siam Square holder artfilmen-fanen hævet, selv om det ikke er betryggende, hvad man anmoder folk om ikke at gøre. Man må hverken medbringe våben eller prutte, mens man f.eks. ser ’The Lobster’…
I øvrigt ville det være interessant med en afhandling omkring biografnavne. En vis konservatisme gør sig gældende. Grand Teatret hed Empire de første ti år af biografens leveår. Navnet lever videre på Nørrebro. I Bangkok ligger de tre sale i Lido (som deler navn med biografkomplekset i Vejle) dør om dør med énsalsbiografen Scala (som også er navnet på Svendborgs multiplex). Hvem har skrevet dåbsmanualen for alle disse biografer?