Nordisk Råds Filmpris, søndag den 25. oktober.
Nordic Cool? Det er ved at blive en kliché, men banneret passer perfekt til de fem film, der slap gennem nåleøjet (i form af nationale juryer) og nu er med i sidste opløb inden Nordens største filmpris, der er på 350.000 kr., og som uddeles i Reykjavik den 27. oktober.
Vi viser alle filmene i streg to dage før, søndag den 25. oktober.
kl. 11.30
Gentlemen af Mikael Marcimain (Sverige) – mød hovedrolleindehaver David Dencik.
kl. 15.45
Mod naturen af Ole Giæver (Norge)
kl. 16.40
Stille hjerte af Bille August (Danmark)
kl. 19.00
Virgin Mountain af Dagur Kari (Island) – mød instruktør Dagur Kari.
kl. 21.30
They Have Escaped af Jukka-Pekka Valkeapää (Finland).
Køb/bestil billet (kun 50 kr. pr. film!) under ‘Genvej til billetbestilling’ HER.
Om Nordisk Råds Filmpris:
Prisen på DKK. 350.000 gives til en film der kendetegner sig ved at være forankret i den nordiske kultur og være af en høj kunstnerisk kvalitet. Den skal ligeledes udmærke sig i kraft af en kunstnerisk originalitet og på samme tid formå at forædle filmkunstens mange elementer i et overbevisende og integreret værk.
Udover filmprisen uddeler Nordisk Råd hvert år en litteraturpris, en musikpris og en natur- og miljøpris. Målet med samtlige priser er at øge interessen for nabolandenes litteratur, sprog, musik og film.