“Krigen” bliver den danske deltager i Oscar-kapløbet

krigen2

Komitéen, der indstiller en dansk film til kapløbet om en Oscar-nominering i kategorien Foreign Language Film, mødtes onsdag den 23. september for at afgøre, hvilken af de tre shortlistede film, “Mænd og høns”, “Krigen” og “The Look of Silence”, der skal være dette års Oscar-deltager.

Komitéen indstillede “Krigen”, og formanden for komitéen, Henrik Bo Nielsen fra Det Danske Filminstitut, siger:

“I år har vi skullet vælge imellem film fra tre instruktører, der alle har markant Oscar-format. Alle tre film rager op både blandt årets danske produktioner og i det internationale filmlandskab. Vi har med glæde bemærket, at international presse har kommenteret, at vi i komiteen havde mange oplagte film at vælge imellem til vores shortlist, og at den endelige liste bød på film med vidt forskellige emner og genrer og på stærke instruktører, der tør vove pelsen og forfølge deres unikke visioner. Det har været en spændende udfordring at skulle vælge mellem tre så gode bud. Vores valg er faldet på Tobias Lindholms ‘Krigen’ som årets danske deltager, efter at vi grundigt har overvejet, hvilken film der vil have den største chance for at gribe akademiets medlemmer.

Tobias Lindholm fik en flot debut på ‘Krigen’ på årets filmfestival i Venedig, hvor den internationale presse i rosende vendinger skrev om filmen og Lindholms helt unikke evne til at skildre det menneskelige drama, der opstår, når vi bliver sat under ekstremt pres. Lindholm har tidligere vist Oscar-format som manuskriptforfatter til Thomas Vinterbergs ‘Jagten’, der blev en af de fem Oscar-nominerede film i 2014, og han har også skabt stor respekt om sit navn som instruktør med ‘Kapringen’ og ‘R’. Med sin fængende historie og instruktørens særlige greb, hvor det også er soldaten og hans familie, der risikerer at blive taberne i et intenst retssalsdrama, er ‘Krigen’ et stærkt bud. Vi er ikke i tvivl om, at Tobias Lindholms film vil skille sig klart ud blandt det store opbud af film, der bejler til en nominering.”

Kø billetter til Krigen HER.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s