Et af goderne ved filmfestivalen i Venedig er, at den også er koblet op på en kunstbiennale. Og et af goderne ved kunstbiennalen er, at den ofte leverer fine korrektiver (eller bare supplementer) til, hvad vi oplever i biografen. Også på biennalen uddeles der Guldløver, og den gik i år til den armenske udstilling, som samler i alt 16 kunstnere på klosterøen San Lazzaro, hvoraf kun én for øjeblikket er bosiddende i Armenien. Diasporaen er med andre ord stor, og den omfatter også et par filminstruktører, som er værd at bide mærke i, heriblandt canadiske Atom Egoyan, hvis seneste film, ’Remember’, netop står foran sin verdenspremiere hernede (på torsdag), og franske Robert Guédiguian, som vakte opsigt på den seneste festival i Cannes med ’Don’t Tell Me the Boy Was Mad’ (den vises i øvrigt på Franske Film Mandage i efteråret), der blev beskyld for at være en apologi for terrorisme – i filmen udført af en gruppe armenere mod en tyrkisk diplomat. På sidste års festival i Venedig gik tysk-tyrkiske Fatih Akin i øvrigt i kødet på massakren på armenierne i det osmanniske Tyrkiet i ’The Cut’ (vist på CPH PIX i foråret).

Det er også folkedrabet (påbegyndt i 1915), som er omdrejningspunktet for udstillingen, men Armeniens nyere historie er også repræsenteret. Fotocollagen ovenfor stammer fra den Guldløvevindende udstilling. Dobbeltblikket på bjerget Ararat er udført af Aikaterini Gegisian. Holdfotoet fra ’The Cut’ (Fatih Akin er nr. 3 fra højre) er fra sidste års festival.

Følg løbende Kims besøg på filmfestivalerne i Venedig og Toronto her på bloggen.